Om os

Sorø Linedance er grundlagt i 2010 af en flok erfarne linedancere, der ønskede at etablere et sted for country linedancere på alle niveauer.

Vi danser hver torsdag aften.

Vi synes at linedance overvejende skal danses til country musik, men danser også gerne til irsk folkemusik og moderne popballader.

Hos Sorø Linedance er det glæden ved at danse der er i højsædet. Det skal være sjovt og berigende at gå til linedance. Det betyder at vi gør plads for hinanden og lægger stor vægt på hyggen i det sociale samvær. Vi har plads til dem, der vil danse og hygge sig for motionens skyld og dem der gerne vil lære nye og spændende danse. Vi er ikke klub for en bestemt aldersgruppe og der kræves ikke særligt udstyr for at deltage. Så har man et par kondisko eller lignende er det godt nok.

LINEDANCE stammer fra Nordamerika og går ud på at man lærer en dans til et stykke musik. Dvs. at dansen kan bruges til den ene sang, men også alle andre sange der følger samme takt og versefod. Når man danser Linedance er man ikke afhængig af et bestemt antal dansere eller en partner. Man danser på linje sammen med de andre, deraf navnet.

Sæsonen starter sidste uge i august og slutter sidst i maj. Overgangen mellem niveauer sker glidende og vi danser fra kl. 19.00- ca 21.00.

Kontingent er 100 kr og danseafgift er 1100 kr. Beløbet betales af 2 gange med 650 kr i september og 550 kr i januar. Beløbet kan indsættes på reg.nr. 0573 konto 0010646871 eller kontant til kassereren.